KROP & VÆGT

Har du problemer med din krop og vægt, kan der være tale om en midlertidig periode (pubertet, graviditet), hvor din krop forandrer sig, og du fokuserer mere på dit udseende og din krops fremtoning end sædvanligt.

Men der kan også være tale om mere indgroede vaner, perfektionisme og et kritisk syn på dig selv, som er ødelæggende for dit selvværd og din livskvalitet. Er du utilfreds med din vægt og ønsker hjælp til at ændre din livsstil, kan slankecoaching være en mulighed for at udvikle sunde vaner.

I kognitiv psykologisk slankecoaching afklares din motivation for at ændre livsstil. Du udforsker dine reaktionsmønstre og de situationer, der fremkalder trang til at dulme uro og svære følelser med mad. Herigennem opnår du større forståelse og indflydelse i forhold til at tackle situationerne på måder, hvor du får løst problemerne og ikke bagefter ærgrer dig over ‘at være faldet i’.

Spiseforstyrrelser
Har du en spiseforstyrrelse, vil du i overdreven grad være optaget af tanker om mad, krop og vægt. En spiseforstyrrelse kan have flere forskellige udløsende faktorer, men det ser ud til at være et fællestræk, at personer med spiseforstyrrelser har svært ved at regulere følelser. Eksempelvis kan du have lært, at du vil blive afvist og forladt af andre mennesker, hvis du giver udtryk for vrede. I stedet reagerer du på din indre vrede gennem et (selv)destruktivt spisemønster og vægtregulering.

Mange mennesker er i dag optaget af sund kost og forsøger at opnå en flot figur gennem træning. Men begynder mad, vægt og motion at overskygge dine interesser og forhold til venner og familie, kan du være i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Over 25 % af danske yngre kvinder vægtregulerer i udtalt grad, og en tilsvarende procentdel af unge piger har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse. Drenge og mænd udgør kun en lille andel af personer med spiseforstyrrelser. Cirka 1 % af unge piger udvikler anoreksi (nervøs spisevægring), mens omkring 4 % udvikler bulimi (nervøs overspisning med/uden efterfølgende opkastning).


Binge Eating Disorder (BED)
Binge eating disorder (overspisning med vægtøgning) forekommer ligeligt hos kvinder og mænd, og mellem 2-5 % af befolkningen lider af BED. Blandt personer, der søger hjælp i forhold til overvægt, skønnes det, at hver tredje lider af BED. Undersøgelser viser, at kognitiv terapi er den mest effektive behandling af BED, idet antallet af episoder med overspisning halveres. 


Selvværdstræning
Selvværd styrkes gennem kognitiv terapi ved at lære at omstrukturere de forvrængede og overdrevent selvkritiske tanker. Du lærer at tænke mere realistiske tanker om dig selv og vurdere dig selv anerkendende. Gennem assertionstræning øver dig i at mærke og give udtryk for dine behov og grænser.

I kognitiv terapi laves en caseformulering, en mini-teori om dig, som kan være meningsgivende i forhold til at forstå baggrunden for udvikling af lavt selvværd. Her kan der være tale om nylige hændelser (eksempelvis mobning på jobbet, skilsmisse) såvel som omstændigheder i din barndom og ungdom, som har ført til udvikling af et negativt syn på dig selv.

Endelig dækker følelsen af lavt selvværd i mange tilfælde over manglende viden eller kunnen i forhold til at løse konkrete problemer her og nu. I disse tilfælde hjælper psykologen dig til at skaffe den nødvendige viden eller færdigheder, så du bliver i stand til at klare de udfordringer, du aktuelt står over for. Når tingene således begynder at lykkes, følger et godt selvværd med.

Compassionate Mind Training
Mange oplever, at det falder dem lettere at være omsorgsfulde over for andre end at være det over for sig selv. Personer med høj grad af selvkritik eller skamfølelser har ofte svært ved at tale omsorgsfuldt og kærligt til sig selv, når de oplever problemer.

Tværtimod finder mange det ligefrem skræmmende eller pinagtigt at acceptere og være medfølende over for sig selv. Derfor kan træning af indre omsorgsfuldhed være et betydningsfuldt supplement til de kognitive terapeutiske metoder.


Spiseforstyrrelse, følelser og selvværd
Ofte følger et lavt selvværd med et liv med spiseforstyrrelse. Lavt selvværd er negative tanker om dig selv, der kan føre til en følelse af ikke at være noget værd. Undersøgelser viser dog, at selvværdet forandrer sig, når spiseforstyrrelsen behandles. Det negative syn på dig selv, eksempelvis ”jeg er for tyk, grim, kedelig, ikke god nok” er altså en følgevirkning af det destruktive spisemønster og forsvinder sammen med spiseforstyrrelsen, når behandlingen er effektiv.


Behandling
Kognitiv terapi har dokumenteret effekt på spiseforstyrrelser. Der tages udgangspunkt i de konflikter, du oplever, og de situationer, hvor du har vanskeligt ved at handle hensigtsmæssigt på dine følelser. Du lærer at håndtere de svære følelser på måder, der ikke skader dig selv. Ligeledes lærer du nye måder at berolige dig selv, og du hjælpes til at blive bedre til at være god ved dig selv, slække på kontrollen og gøre ting, du nyder.

Jeg er specialiseret i individuel kognitiv psykoterapi. Ved ønske om familiebaseret terapi henviser jeg til psykolog Anne Line Rasmussen, som har mange års erfaring med familiebaseret terapi ved spiseforstyrrelser www.annelinerasmussen.dk.


Mindfulness
Nogle mennesker bruger megen energi på at bekymre sig over morgendagen og ærgre sig over fortiden. 
Når vores opmærksomhed er fyldt af negative tanker, reagerer vi ofte per automatpilot: Herved går vi glip af muligheden for at ændre på de tanke- og handlemønstre, der giver stress. Positiv psykologi fokuserer på vores styrker og glæder i tilværelsen, sådan som den ser ud her og nu. Mindfulness er en ikke-religiøs meditativ træning af opmærksomheden: Ved at øve dig i at iagttage, snarere end at fortolke og vurdere indre og ydre begivenheder, kan du frigøre dig fra negative mønstre og opnå øget nærvær i hverdagen.

Mindfulness kan bruges alene eller i kombination med kognitive terapeutiske strategier. Mindfulness har vist sig at forebygge og lindre angsttilstande, stress, kroniske smerter og tilbagevendende depression.

Med mindfulness kan du øge din evne til at tackle stressorer, acceptere og give slip på bekymringer,  mærke kroppens signaler, træffe beslutninger, opleve glæde og nysgerrighed og gruble mindre.