ANGST

Op mod 350.000 danskere oplever angstsymptomer. Kognitiv terapi har dokumenteret effekt på de mest almindelige angstlidelser:  Social angst, panikangst, generaliseret angst, helbredsangst, enkeltfobier, obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Sundhedsstyrelsen anbefaler kognitiv terapi til behandling af angst hos voksne. Ved OCD har kognitiv eksponeringsterapi de bedste behandlingsresultater. Ved PTSD er kognitiv traumefokuseret terapi den bedste behandling. Læs hele referenceprogrammet (pdf).


Social angst

Social angst opstår i situationer, hvor du skal være sammen med andre mennesker. De fleste mennesker har oplevet en snert af social angst i forbindelse med at skulle holde tale eller møde en gruppe nye mennesker. Social angst kan dog være så plagsomt, at du altid frygter at blive vurderet negativt af nye mennesker, at du bliver genstand for folks opmærksomhed, eller at du kommer til at opføre dig pinligt.

Oftest vil du bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at forberede dig på de frygtede situationer eller søge helt at undgå dem. Typisk vil din opmærksomhed være bundet til dig selv, dit udseende, dine handlinger – og efterfølgende vil du være tilbøjelig til at kritisere dig selv. Angsten skifter til skamfølelse og lavt selvværd samt negative forventninger om, hvordan det skal gå næste gang i en lignende situation.
Social angst er ganske udbredt: Igennem et livsforløb oplever ca. 10 % af befolkningen at lide af social angst.  

Tankemæssig påvirkning: Katastrofetanker om hvad andre tænker, og hvad der kan gå galt, negative tanker om dig selv, koncentrationsbesvær.
Følelsesmæssig påvirkning: Anspændthed, nervøsitet, angst, følelse af at blive sindssyg.
Kropslig påvirkning: Hjertebanken, sveden, rødmen, tør mund, rysten og muskelspændinger.
Adfærdsmæssig påvirkning: Undviger øjenkontakt, urolige eller fastlåste bevægelser, scanning af situationen for ’flugtveje’. Undskylder den sociale angst eller finder anledninger til at komme væk.

Behandling
Kognitiv adfærdsterapi er effektivt i behandlingen af social angst. I den kognitive terapi arbejder du sammen med psykogen om at undersøge de tanker, der er forbundet med angsten, samt de handlinger, som vedligeholder og forstærker angstens onde cirkel.


Panikangst
Panikangsten opleves som bølger af intens frygt. Nogle kan nærmest høre deres hjerte hamre løs, andre oplever smerter og åndedrætsbesvær. Overvældende svimmelhed kan indtræde, man kan frygte at man er ved at blive sindssyg, miste kontrollen, få et hjerteanfald, besvime eller er ved at blive kvalt. Efter et anfald af panikangst henvender mange sig til lægen, eller skadestuen. Her underkastes man typisk undersøgelser som kan konstatere, at man ikke fejler noget fysisk. Her får man altså at vide, at der højst sandsynligt var tale om et angstanfald.

At få stillet diagnosen ’panikangst’ kan skabe stor forvirring og angst for nye anfald, og trods lægens forvisninger følger ofte en længere periode med sygdomsangst. Igennem et livsforløb oplever mange et eller flere enkeltstående panikangstanfald. Mens kun ca. 5 % vil opleve en panikangstforstyrrelse, som den beskrives i diagnoseoversigten ICD 10.

Et panikangstanfald er så voldsomt, anderledes og gennemgribende at det typisk kan give anledning til ’angst for angsten’, man martres af katastrofetanker: Hvornår kommer det næste anfald? Og bekymring for evt. anfald i en social sammenhæng: Hvad vil folk ikke tænke om mig hvis de ser mig få angst – hvis de ser mig miste kontrol? Hvis man har haft et panikangstanfald kan det derfor lede til at man begynder at undgå situationer eller steder, som man forbinder med tidligere anfald.

Under anfaldet af panikangst opleves følgende:

Tankemæssig påvirkning: Katastrofetanker om bl.a. kontroltab, besvimelse, sindssygdom, farlig sygdom i form af hjerneblødning eller hjerteanfald, herunder frygt for at dø.

Følelsesmæssig påvirkning: Intens frygt, angst og anspændthed.

Kropslig påvirkning: Hamrende hjerte – svimmelhed – ’ubehagelig lethed i krop og sind’ – følelser af åndedrætsbesvær – smerter, eller usædvanlige fornemmelser i brystkassen – rødmen, eller kuldegysninger – prikkende fornemmelser i hænder, fødder, ben, arme – ’hyperanspændthed’, rysten, krampende muskler – svedige håndfalder, følelse af svimmelhed/”kuppelfornemmelse”.

Adfærdsmæssige ændringer: Øget opmærksomhed på indre symptomer (se ovenstående), opmærksomhed på mulige ’flugtveje’, behov for at blive ledsaget af nogen, behov for at medbringe bestemte genstande (fx vandflaske, mobiltelefon etc.). Undgåelse af steder og situationer der kan associeres med angsten.

Et anfald varer typisk 15-20 ‘lange’ minutter og kan ledsages af en svimmelheds- eller uvirkelighedsfølelse der kan vare ved i lang tid efter. Anfaldene er ikke farlige, men opleves som meget ubehagelige og skræmmende pga. den ekstreme angst. Dette skyldes at panikangst kan sammenlignes med en fobi, her en fobi for kroppen. Det indebærer, at når den angstramte mærker de tegn, der sædvanligvis har ledt til angsten, så vil kroppen reagere på en måde, der er fuldstændig den samme, som hvis personen stod over for en reel fare. Man kan sige, at kroppen har lært at reagere på sine egne ufarlige signaler, som var de farlige. Herved starter angstens onde cirkel, der desværre ikke lader sig bryde ved almindelig sund logik.

Behandling
I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der med at afdække de faktorer, der vedligeholder angsten. Der arbejdes dernæst med såvel de katastrofetanker der giver næring til angsten, de kropslige signaler der udløser angsten, samt den adfærd der understøtter angsten. Klienten udstyres med de rette værktøjer til at håndtere de situationer, som tidligere har været en plage eller er blevet undgået pga. angsten. Ofte bliver det ligeledes relevant at klienten skal ud og gøre diverse ting ledsaget af terapeuten, for at overkomme angsten.

Mange som lider af panikangst opsøger ikke hjælp. Dette er tankevækkende, idet panikangst kan helbredes eller bedres væsentligt med et oftest kortvarigt kognitivt adfærdsterapeutisk forløb (ca. 6 – 10 sessioner).

Generaliseret angst (GAD)
Generaliseret angst kan beskrives som en konstant følelse af anspændthed og bekymring. Den er således ikke isoleret til bestemte genstande eller situationer.

Personer, der lider af generaliseret angst, kan ofte berette om talrige bekymringer, der forhindrer dem i at nyde nuet, eller som kan føre til, at de undgår at kaste sig ud i nye udfordringer.
Symptomerne, der kommer sig af bekymringsaktiviteten, kan ofte være fysiske: Man kan være tilbøjelig til nemt at blive træt og kan opleve hovedpine, irritation, anspændthed, ømhed i muskler, søvnbesvær, problemer med at synke, rysten, muskelkramper, svedeture og hedeture.
Ofte stammer den generaliserede angst fra vanemæssige antagelser om, at det er nødvendigt at bekymre sig.

Herved føler du, at du er på forkant, hvis nu katastrofen skulle indtræde. Det kan ligeledes være en diffus fornemmelse af, at hvis du slipper bekymringen, så vil du være mere udsat for negative hændelser.

Behandling
I kognitiv terapi arbejder vi med at afdække og arbejde med de antagelser, der ligger bag det oplevede behov for at bekymre sig. Vi vil ligeledes arbejde med den adfærd, der kan vedligeholde problemerne. Målet er at opøve strategier til at slippe bekymringerne og have tiltro til, at du kan mestre livets udfordringer uden vedvarende angst.  

Læs om kognitive strategier til at slippe bekymringer.                 


Helbredsangst
Angsten for at lide af en ofte sjælden eller ikke-diagnosticerbar sygdom med få eller ingen behandlingsmuligheder kan overskygge det meste af tilværelsen for den, der er ramt af helbredsangst. Helbredsangst spænder fra mild forbigående sygdomsangst til svær kronisk hypokondri. Mindre end 1 % af befolkningen lider af hypokondri, men tilstanden, der vedrører angst for at have flere alvorlige sygdomme, tegner sig for omkring 5 % af besøgene hos de praktiserende læger.

Symptomerne ved helbredsangst ligner i høj grad symptomerne ved panikangst og fobier, og forestillingen om at fejle noget alvorligt kan meget vel udløses af et panikanfald. Hvor panikangst er kendetegnet ved en overbevisning om at være lige ved at dø her og nu, vil den helbredsangste være overbevist om, at han har pådraget sig en sygdom, som vil forårsage en lang og pinefuld død. Det skønnes, at op til 10 % af den danske befolkning på et tidspunkt i deres liv vil opleve helbredsangst i varierende grad. Antallet er ligeligt fordelt blandt mænd og kvinder.

Hvis du lider af helbredsangst, vil du hos lægen ofte være så godt som uimodtagelig over for beroligende argumenter baseret på lav statistisk sandsynlighed for den pågældende lidelse. Måske vil du modargumentere, at statistik ikke kan fortælle noget om lige præcis dit helbred. Alt for sjældent bliver problemet grebet an på en måde, der mindsker angstniveauet. Og derfor vil du forståeligt nok fortsat søge forklaring på de symptomer, du oplever.

Helbredsangstens tankebaner
Nyere forskning har vist, at måden, vi bruger vores opmærksomhed på, når vi er ramt af helbredsangst, er af afgørende betydning for, om problemet afhjælpes eller forværres. Hjernen sættes på overarbejde ved konstant bearbejdning af spørgsmål som ’Hvorfor har jeg det så dårligt, som jeg har det?’ og ’Hvis jeg checker mine kropslige symptomer hele tiden, vil jeg mon så finde ud af, hvad jeg fejler?’. Det overses, at angst i sig selv såvel som dét at skanne sin krop for mulige symptomer intensiverer eller endog fremkalder fysiologiske processer.

Bekymringscirkler og checkeadfærd er altså med til at forstærke overbevisningen om at være ramt af en uhelbredelig sygdom.


OCD (obsessive-compulsive disorder)
OCD er kendetegnet ved tvangstanker (obsessions) og tvangshandlinger (compulsions), der i væsentlig grad hindrer personen i at føre et normalt liv. Tvangstankerne medfører ubehag og angst. Samtidig vil personer, der lider af tvangstanker, ofte skamme sig over indholdet af de tilbagevendende tanker.

OCD forekommer hos 1-2 ud af hundrede personer. Halvdelen heraf er plaget i en så svær grad, at OCD-symptomerne medfører store vanskeligheder med at fungere i dagligdagen og høj grad af subjektiv lidelse. OCD starter for de flestes vedkommende i barndommen eller ungdommen.

Indholdet af tankerne hos en person med OCD adskiller sig ikke nævneværdigt fra tankeindholdet hos raske. Forskellen ligger snarere i antallet af ubehagelige (tvangs-)tanker, varigheden af dem samt betydningen af tankerne. To ud af tre OCD-ramte vil udvikle depression. Nogle OCD-ramte personer er fuldt i stand til at indse det irrationelle i tvangstankerne såvel som i tvangshandlingerne.

Hos andre OCD-ramte kan indsigten variere ganske betydeligt efter omstændighederne. Eksempelvis kan du have fuld indsigt i, at tvangstankerne er urealistiske, men i det øjeblik du konfronteres med det, som fremkalder angst hos dig, mister du indsigten fuldstændigt.
 
Behandling af OCD
I kognitiv adfærdsterapi behandles OCD ved gradvis eksponering og reaktionshindring. Her udsætter den OCD-ramte sig for genstande eller situationer, som udløser tvangssymptomer, og undlader i denne forbindelse at udføre eller mindsker udførelsen af de vanemæssige tvangshandlinger. Op mod 70 % får det langt bedre efter at have gennemført eksponeringsterapi.